Forhandler Login
  • Kurven er tom

Kulturcenter Mariehøj

Varm og slidstærk løsning

Holse & Wibroe A/S har leveret bambusgulv og bambusplader til fornem renovering af kulturcenter Mariehøj i Rudersdal kommune.

 

Byggesagen omfattede renovering af 8.000 m² eksisterende bygninger samt 800 m² nybygning, herunder en helt ny ankomstbygning og foyer. Den nye ankomstbygning rummer blandt andet et foyerområde med frontdesk for hele kulturcenteret og et stort cafeområde med tilhørende produktionskøkken.

 

Et omfattende projekt

Leverancen omfattede 300 m² carboniseret Bambus Højkantsparket samt bambusplader i tilsvarende farve og struktur til nybygningens markante trappe.

Hele sagen havde en byggesum på 52 kr. mio. og er udført med støtte fra flere fonde.

 

Derfor faldt valget på bambus

Holse & Wibroe A/S har under hele projektet haft en løbende dialog med arkitekt Sophus Søbye, som tidligere har brugt bambus til Søndermark Natur- og Fritidshytte. Han er meget begejstret for det varme udtryk, som den carboniserede bambus giver. Det fungerer ifølge ham som en god kontrast til de ”kolde” betonoverflader, som præger byggeriet.

Også bambussens hårde overflade gjorde det til et oplagt valg til et areal, der skal modstå en stor slidbelastning.

 

Projektet er tegnet af Sophus Søbye Arkitekter og udført af Midtgaards Gulve.

 

Læs mere om projektet her: http://www.sophussoebye-ark.dk

 

 

Hvorfor vælge bambus?

Bambus er den hurtigstvoksende

plante i verden og dermed en

fantastisk kilde til bæredygtig produktion.

Flere og flere vælger bambus

Med vores massive bambusplader kan du skabe bæredygtige kvalitetskøkkener og meget andet..

Få prøver på vores produkter

Bambus skal ses og føles.

Start med at bestille en GRATIS

prøve på de produkter, du overvejer.